Skriv til os
Spørgsmål til en ordre, priser, Shopify eller klubshops? Send en besked her – den går direkte til os, og vi svarer på mail.
Klubshop – sådan kommer jeres klub i gang
Med en klubshop får jeres klub eller forening sin egen lille webshop på print-on-demand.dk/klub/jeres-navn/. Medlemmerne køber tøj med klubbens design, vi trykker og sender, og klubben tjener forskellen mellem jeres pris og vores pris.
1. Opret shoppen
- Gå til Min konto → Butikker → Opret klubshop.
- Udfyld navn, adresse (fx rideklubben), en kort velkomsttekst, logo, banner og farvetema.
- Vælg om shoppen skal være åben for alle eller kræve en kode, som I giver til medlemmerne.
- Skriv klubbens bankkonto – det er dér, provisionen udbetales.
- Betal oprettelsen på 799 kr. + moms (kort eller saldo). Shoppen åbner med det samme. Der er intet månedsgebyr.
2. Læg varer i shoppen
- Lav designet i designeren og gem det under Mine designs.
- Tryk på menuen ved designet → Send til <jeres klub>.
- Vælg op til 6 farver og de størrelser, I vil sælge, og sæt jeres pris inkl. moms. Formularen viser med det samme, hvad klubben mindst får pr. stk.
- Samme design kan lægges i flere gange – fx med andre farver eller en anden pris.
- Varerne vises i shoppens katalog. Medlemmet klikker på en vare, vælger farve, størrelse og antal, ser størrelsesskemaet og lægger i kurven.
3. Medlemmerne køber
Medlemmerne betaler i vores kasse og kan købe uden at oprette en konto. Vi står for betaling, faktura, tryk og levering – præcis som et almindeligt køb hos os. Klubben skal ikke håndtere penge eller pakker.
4. Provision og udbetaling
- Provision pr. stk. = jeres pris ekskl. moms − vores pris − kortgebyret.
- Provisionen bogføres, når ordren er sendt. Under Klubshop → Ordrer ser I hver ordre og jeres provision, og øverst på klubshoppen ser I provisionskontoen.
- Den 1. i hver måned laver vi en afregning, og beløbet overføres til klubbens bankkonto (beløb under 100 kr. venter til næste måned). Afregningen kan ses og gemmes som PDF under Min konto.
5. Hvis shoppen ikke sælger
- Der er intet månedsgebyr – I betaler kun oprettelsen.
- Har shoppen ikke haft et salg i 6 måneder, får I en mail som påmindelse. En måned før lukning får I en sidste mail.
- Efter 12 måneder uden salg lukker vi shoppen. Jeres varer, ordrer og provision bliver gemt, og I kan få den åbnet igen gratis ved at skrive til os.
Spørgsmål? Skriv til os – så hjælper vi jer i gang.